Bumber i PUR

Mobile Industrial Robots (MiR)

BUMBER PRODUCERET AF TINBY

Mobile Industrial Robots (MiR) er en internationalt markedsledende producent af autonome mobile robotter. Deres unikke kollaborative robotter bruges nu af producenter i en bred række af industrier og sundhedssektorer til automatisering af deres interne transport.


MiRs ønske var at finde en partner til lanceringen og redesignet af deres robot MiR250. Højt på ønskelisten var en totalleverandør, som kunne producere et blødt og resistent materiale, der samtidig opfylder brandkrav og er antistatisk. Med Tinby som central innovativ sparringspartner, er løsningen til MiRs bumbere blevet en kombination af stål og Tinbys fleksible PUR. Materialet er ideelt til beskyttelse af robotten, fordi det er blødt, men beholder høj styrke, har en stærk overflade og tåler desinfektion og rengøring.

Med mere end 40 års praktisk erfaring, teknisk know-how om materialevalg, udvikling af unikke støbeforme og evnen til at forstå kundernes behov, kan Tinby opnå strukturelle overflader eller prægning i det færdige emne. Polyuretan kan lakeres og indfarves i et væld af kombinationer.
Derfor leverer og producerer Tinby bumberne til modellen.

undefined

Samarbejdet mellem Tinby og MiR er opstået under udviklingen og designet af MiR250. Med initiativ fra Tinby begyndte et professionelt sparringsforhold og samarbejde, med Tinby som lokal underleverandør, hvor kvalitet og fleksibilitet i produktets muligheder er i højsædet. Igennem diskussioner om brandkrav og antistatik blev den nye MiR250 til med bedst muligt materialevalg, udvikling og proces. Tinby står for hele værdikæden fra indkøb af indlæg, sikring af kvaliteten og til den færdige bumber.


Udviklingssamarbejdet mellem Tinby og MiR er et helt nyt område for Tinby og illustrerer den fleksible polyuretans mange muligheder. Der er stort udviklingspotentiale i at benytte polyuretan på robotområdet og samarbejdet med MiR er meget vigtigt for Tinby.

 

KONTAKTINFORMATION

Vi har materialet, teknisk knowhow og produktionsfaciliteterne. Kontakt Michael Lind eller Salgs- og marketingchef Erik Kaag for yderligere information:

Michael Lind: mil@tinby.dk / +45 24 78 65 87
Erik Kaag: eka@tinby.dk / +45 42 33 01 87

  • Følg os på LinkedIn

    Det bedste sted at blive holdt opdateret med nyheder, cases og andet indhold fra Tinby. 

  • Case MIR