Polyurethan - et materiale med mange muligheder
Tinby, der er en af Nordeuropas førende plastvirksomheder, har siden 1972 arbejdet med polyurethan.
Polyurethan – I daglig tale kaldet PUR – er et materiale, der kan anvendes i uendeligt mange produkter. Der er tale om et plastprodukt, der - alt efter den kemiske proces - kan svinge i massefylde og stivhed. Det giver et materiale med et bredt anvendelsesområde, alene såvel som sammen med eksempelvis stål, glasfiber og andre plastmaterialer.
Det forekommer blandt andet i følgende materialer og produkter:
- Massiv hærdeplast (halvmassiv eller fleksibel polyurethan)
- Celleplast
- Klæbestof
- Fugemasser
- Isoleringsmaterialer
- Kabinetter
- Møbeldele
Hos Tinby producerer vi emner i formstøbt polyurethan inden for nedenstående produktområder:
Fleksibel polyurethan
Fleksibel polyurethan kombinerer det bløde materiale med høje styrkeegenskaber, herunder høj slid- og brudstyrke. Disse egenskaber gør det fleksible materiale ideel til for eksempel møbler, babyudstyr, legeredskaber, handicaphjælpemidler og produkter inden for rehabiliterings-sektoren.
Det fleksible materiale er især godt at bruge til de dele, der kommer i fysisk kontakt med brugeren, eksempelvis sædet, ryglænet og håndgreb. Det skyldes, at materialet er særdeles berøringsvenligt og giver en høj komfort. Ydermere er det let at rengøre, da det tåler temperaturer op til 80º C.
> Se eksempler på polyurethan-løsninger i fleksibel PUR
Matty Puslepude fra Leander i formstøbt fleksibel polyurethan
Massiv polyurethan
Massiv polyurethan kombinerer det hårde materiale med høj slagstyrke, og gør her materialet ideelt til produkter, der har et beskyttelsesformål. Det kan blandt andet benyttes til eksempelvis kabinetter til elektronik, medico-udstyr, bildele og komplicerede emner fra 200 g til 25 kg.
Med massiv polyurethan kan du virkeliggøre meget avancerede designs, som traditionel plast sjældent kan matche. Dine idéer kan få frit løb til at boltre sig i et materiale, der kan formgives, så det kun er design, funktion og æstetik, der bestemmer resultatet.
> Se eksempler på polyurethan-løsninger i massiv PUR
LP Grand lampeskærm fra Louis Poulsen i massiv polyurethan
Hård opskummet polyurethan
Hård polyurethan-skum kombinerer et let materiale med stor stivhed. Disse egenskaber gør materialet ideelt til eksempelvis isoleringsprodukter, kabinetter til den elektroniske industri og sundhedssektoren samt produkter, der stiller krav til lav vægt.
Polyurethan-skum giver dig frie hænder til udformning og design. Hos Tinby er der også mulighed for at få lavet komplicerede detaljer som eksempelvis tværsnitsændringer. Ydermere kan der indstøbes bøsninger, armeringer, håndtag og meget andet, der gør senere montagearbejde overflødigt.
> Se eksempler på polyurethan-løsninger i hård, opskummet PUR
Trio Bike Cykelkasse i hård polyurethan
Isoleringsmaterialer i højisolerende polyurethan
Tinby producerer isoleringmaterialer i højisolerende polyurethan, bl.a. isoleringskapper til stort set alle typer ventiler og armaturer, ligesom vi udvikler og leverer kundetilpassede isoleringsløsninger i polyurethan.
> Se ekspempler på PUR isolering her
Isoleringskapper fra Danfoss i højisolerende polyurethan
Staldventilation i polyurethan
Produktprogrammet består af polyurethan produkter til staldventilationssystemer, herunder ventiler, skorstene og rørsystemer. Produkterne markedsføres via vores søsterselskab TPI-polytechniek.