Pultrudering

Kompositmateriale til fx transport-, automobil-, robot-, vind-, bygnings-, sanitets- og marineindustrien samt fx miljøapplikationer.

Hvad er pultrudering?

Pultrudering er en proces, som foregår ved, at man i et kontinuerligt flow trækker kraftige fibertråde gennem et værktøj, der sikrer, at trådene opnår det geometriske tværsnit, som det ønskede profil skal have. Trådene vædes med en resin, som dernæst varmehærdes, hvorved der opstår et fast formet profil, som slutteligt kan afsaves i de ønskede længder. Profilet kan tilpasses og optimeres flere steder i processen fx i forhold til materialeegenskaberne, der primært reguleres ved hjælp af typen og antallet af fibertråde. Forenklet kan man beskrive pultrudering som vævede og siden armerede fibertråde, der tilpasses den geometri og de styrkeegenskaber, man ønsker. Med produktionsmetoden sikrer man en konstant og reproducerbar kvalitet.

NB! Ved at kombinere de forskellige fibertyper med en resin-behandling kan vi designe det færdige profil præcis efter de styrke- og stivhedsegenskaber, I ønsker. Uanset om emnerne skal bruges inden for transport-, automobil-, vind-, bygnings-, sanitets- eller marineindustrien. Eller noget helt syvende.

Hvad er fordelene ved pultruderede profiler?

Da resultatet af pultruderingsprocessen er et kompositmateriale, dvs. en sammensætning af forskellige materialer, er en af fordelene først og fremmest, at emnerne opnår en væsentligt højere stivhed og styrke i forhold til massefylden – sammenlignet med en lang række andre materialer. I mange tilfælde kan kompositmateriale således erstatte fx aluminium, hvor vedvarende vedligeholdelse som bekendt er et nødvendigt onde. Emner i kompositmateriale har til sammenligning minimal vedligeholdelse. Andre væsentlige fordele ved pultruderingsprofiler er, at kompositterne kan støbes eller formes til letvægtskomponenter med en kompleks geometri, lav vægt og stor fleksibilitet. 

På grund af den minimale vedligeholdelse, store holdbarhed og længere levetid er der mange penge at spare, når man bruger kompositmateriale og kompositløsninger fra Tinby. 

Fordelene ved kompositmateriale er bl.a.:

Pultrudering tillader høj designfrihed og anvendes fx til:

Alsidigt program i produktionshallerne

Fra vores 1.100 kvm store fabrik i Letland har vi fokus på produktion og distribution af pultruderingsemner for vores kunder. Ud over til stadighed at udvikle pultruderings-teknologien er Tinby også aktiv i udviklingen af nye produkter sammen med vores kunder. Vi samarbejder således med vores kunder om at producere alle tænkelige profiler, hvor høj styrke er et krav. 

Blandt andet til vindmøllebranchen, der kræver materialer med lang levetid, høj styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for vejrpåvirkninger. Og her opfylder Tinbys konstruktionsprofiler de strenge krav, som gør dem til det oplagte valg til vindmølleemner for kunder over hele kloden. For blot at nævne relevansen i relation til én branche.

Hvorfor pultrudering hos Tinby?

Har I en idé til eller et konkret profil, I gerne vil diskutere og/eller have assistance med produktionen af?

Så kontakt vores adm. direktør Michael Therkelsen for booking af en aftale, hvor vi kan spore os ind på, hvordan vi kan hjælpe jer med fremstilling af pultruderingsprofiler på vores fabrik i Letland.