BasKette
Linekurv til fiskeline i opskummet PUR
Produceret for KetteGear
Outdoor Equipment i PUR
KetteGear er iværksættervirksomheden bag produktet BasKette - en praktisk linekurv til brug ved hav- og fluefiskeri. Designeren bag produktet ønskede at anvende polyuretanens unikke egenskaber i dette nye outdoor produkt til den aktive fisker, og det er der kommet et praktisk, multifunktionelt design ud af.
Flyder oven på vandet
BasKette er støbt i opskummet sort polyuretan i en sandwichkonstruktion, der består af en let kerne med en hård, fast skal. Linekurven er støbt i ét stykke i en specialfremstillet aluminiumsform og har fine detaljer som fx indhak til stangholder, logo på sideflade, kegler i bunden - samt huller, så havvandet let drænes ud af kurven.
BasKette flyder ubesværet oven på vandet, og det lette materiale gør desuden linekurven nem at håndtere og transportere. Det samtidigt stærke materiale gør det tilmed muligt at anvende kurven som skammel/ siddemøbel.
Vejrbestandigt - også i hårdt vejr
Den polyuretan, der er anvendt til fremstilling af BasKette, er vejrbestandig og robust. Overfladen er tæt og materialet modstandsdygtigt over for bl.a. saltvand. BasKette er yderst slagbestandig og tåler derfor de stød, der kan forekomme ved håndtering af produktet i naturen, nær sten, sand, is og havvand. I produktudviklingsfasen blev der lagt vægt på at skabe et produkt, der tåler selv hårdt vejr.