Nyheder

Confidence 50 vinder guld i international designpris

18. maj 2020

undefined

(Foto: Dynaudio)

Dynaudio, den danske højtalerproducent, har vundet German Design Award Gold 2020 for deres flotte Confidence 50, hvis baffel af polyuretan produceres hos Tinby A/S. Det er tredje gang, at en dansk virksomhed anerkendes for et design-produkt, der produceres hos Tinby.

Prisen uddeles udelukkende til pionerer, der bidrager til den tyske og internationale designscene, og ifølge fagjuryen, har Confidence 50 vundet German Design Award Gold 2020 for sin slanke silhuet og iøjefaldende baffel – i kategorien ’underholdning’. Som det fremgår af juryens begrundelse, skyldes anerkendelsen i særdeleshed baflen af polyuretan produceret af Tinby:

"Baflen er lavet af polyuretan og skaber en akustisk linse, designet specifikt til at dirigere lyden mod den kvalitetsbevidste lytter. Hver kurve, kant og vinkel på baflen er designet til at kontrollere og optimere lydbølgerne perfekt.”

… som det lyder i begrundelsen fra juryen (egen oversættelse, red.).

PUR’en, som højtalerens baffel er støbt i, egner sig perfekt til fx kabinetter, isoleringsprodukter og paneler, da materialet har bedre akustiske dæmpningsforhold end fx træ, kombinerer et let materiale med stor stivhed, har høj slagstyrke og er modstandsdygtigt over for stød og ridser – egenskaber som Confidence 50 formår at udnytte maksimalt.

Hos Tinby er der stor glæde over, at Dynaudio har vakt opmærksomhed hos designrådet, hvis bedømmelseskomité består af fremtrædende personer inden for arkitektur og design:

- Vi er superglade på vores kundes vegne, for prisen er en flot, flot anerkendelse at få! Det er et erfarent og kritisk panel, der sidder og bedømmer produkterne, så at vinde for fremragende designkvalitet demonstrerer særdeles vellykkede features og løsninger. At juryen eksplicit fremhæver PUR’ens egenskaber er vi naturligvis rigtig glade for, siger Tinbys salgsingeniør Michael Lind.

Med den nye Confidence-serie og guld-pris-anerkendelsen fra German Design Award cementerer Dynaudio sin position blandt verdens dygtigste højttalerproducenter. Deres produkter emmer af topklasse-teknologi, kvalitet og luksuriøse overflader og passer til enhver livsstil - og muliggør en detaljeret oplevelse med en imponerende lydmæssig formåen.

(klik på logoet herunder for at læse juryens begrundelse for prisen) 

> Læs mere om German Design Award

> Læs mere om Dynaudio

 

 undefined

 

  • Vil du vide mere om polyurethan og vores øvrige løsninger?


    Vi har materialet, den tekniske knowhow og produktions-faciliteterne. 

     

    Kontakt vores salgs- og marketingchef Erik Kaag for yderligere information om polyuretan og de løsninger, vi tilbyder:

    undefined

    E-mail eka@tinby.dk 

    Mobil: + 45 42330187