Nyheder

Mød os på årets messer (inkl. kort messe-guide)

06. marts 2019

2019 bliver et rigtig spændende messeår i Tinby-regi - hvor vi håber at møde rigtig mange eksisterende og potentielle kunder rundt omkring i hele verden. Måske også dig? Vi udstiller kun på én messe i år, og derudover besøger vores salgsteam en række messer for at hol­de sig opdateret på nye trends, få nye kontakter og inte­ressante leads. Det drejer sig hovedsageligt om vigtige messer inden for møbeldesign, vindmølleindustri, komposit og isolering. Vores salgsingeniør Michael Lind har allerede været i Sverige i starten af februar for at besøge Stockholm Furniture & Light Fair - og salgsteamet drager til Paris den 12.-14. marts 2019 for at deltage på JEC-messen (komposit).

I 2019 deltager Tinby på nedenstående messer – ses vi?

undefined 

Stockholm Furniture & Light Fair, 5.-9. februar 2019 (deltager) | Stockholm Furniture & Light Fair løb af stablen i begyndelsen af februar og blev i år besøgt af mere end 40.000 gæster. Med cirka 700 udstillere fordelt på næsten 40.000 m2er det tydeligt, at interessen for skandinavisk design stiger og frem for alt breder sig ud over Europas grænser til lande som USA, Kina og Japan. Der er ingen tvivl om, at dansk design fylder en væsentlig del i det skandinaviske designlandskab, som Tinby er en stor og dedikeret bidragsyder til med vores kunders mange spændende møbler. 

ISH – isoleringsmessen i Frankfurt, 11.–15. marts 2019 (deltager) | Isoleringsmessen ISH i Frankfurt er verdens førende messe inden for bl.a. bygningsinstallationer, energi, airconditionteknologi og vedvarende energi – og arrangørerne forventer ca. 2.500 udstillere og ca. 200.000 besøgende. Messen er desuden verdens største udstilling for løsninger, der kombinerer vand og energi. For Tinby er messen interessant, da vi producerer en lang række emner af fremtidsorienterede isoleringsløsninger til byggesektoren. 

JEC – kompositmessen i Paris, 12.–14. marts 2019 (deltager) | JEC World i Paris er verdens største kompositmesse. Med mere end 1.300 udstillere fra 150 forskellige lande og mere end 43.000 besøgende er messen især relevant for Tinby, da messen har fokus på kompositløsninger inden for bl.a. vindmølleindustrien, der er en af Tinbys kernekompetencer.

Transportmessen i Herning, Danmark, 21.-23. marts 2019 (deltager og udstiller) | Den 21.-23. marts 2019 er der lastbiler og transport på programmet, når Transportmessen løber af stablen i Messecenter Herning for 31. gang. Vores datterselskab Tinby Skumplast A/S udstiller på messen, hvor hele transportbranchen er samlet. Tinby Skumplast producerer og sælger PUR- og PIR-skum til bl.a. isolering af kølevogne og opbygninger af varevogne. Mød os på stand nummer J7356. 

Interzum i Køln, 21. – 24. maj 2019 (deltager) | Interzum i Køln er verdens førende messe inden for møbelproduktion og indretning og finder sted i slutningen af maj måned hver andet år – i ulige år. På messen kan man opleve masser af business og momentum i relation til den globale møbelforsyningsindustri. Mere end 17.000 udstillere og 69.000 besøgende deltager på messen.  

Husum Wind, 10.–13. september 2019 (deltager) | I september deltager Tinby på Husum Wind-messen i Husum - en international messe for virksomheder med tilknytning til den tyske vindmølleindustri og relaterede brancher. Blandt aktørerne finder man bl.a. Vestas, Siemens og Dong Energy. Med mere end 650 udstillere og omkring 18.000 besøgende er messen en af verdens førende inden for vindenergi, hvorfor messen også er interessant for Tinby, der producerer emner og relaterede produkter til vindmølleindustrien. 

Kind + Jugend i Køln, 18.–21. september 2019 (deltager) | Kind + Jugend er den førende internationale messe for produkter til ”næste generation” og afholdes hvert år i Køln. Hos Tinby producerer vi en række produkter til baby og barn, fx puslepuden Matty i fleksibel PUR for Leander, der netop har vundet German Design Award for produktet. På Kind + Jugend-messen udstiller mere end 1.200 virksomheder fra 49 lande – og alle vil være interesserede i at præsentere deres produkter, kompetencer og services for de i alt cirka 24.000 besøgende fra hele verden. 

K Messe i Düsseldorf, 19.-26. oktober 2019 (deltager) | Tinby er naturligvis også med, når verdens største plastshow – K-messen – løber af stablen d. 19.-26. Oktober i Düsseldorf. K Messe er en af de vigtigste begivenheder i kalenderen for den danske plastbranche, da man i 2016 havde knap en kvart million besøgende og mere end 3000 udstillere. Messen, som kun finder sted hver tredje år, er verdens største messe for plast- og gummiindustrien. 

 

(Kilder: Alle de anførte udstiller- og besøgstal samt øvrige fakta om messerne stammer fra de respektive messers hjemmesider).

  • Vil du vide mere om polyurethan og vores øvrige løsninger?


    Vi har materialet, den tekniske knowhow og produktions-faciliteterne. 

     

    Kontakt vores salgs- og marketingchef Erik Kaag for yderligere information om polyuretan og de løsninger, vi tilbyder:

    undefined

    E-mail eka@tinby.dk 

    Mobil: + 45 42330187