The Beat Chair

Personlighed gennem organisk formsprog

Savir Design er en dansk møbelproducent, som i design- og formgivningsprocessen har stort fokus på bæredygtighed og gedigent håndværk.

Da virksomheden formidlede idéen om en ny stol til møbelarkitekt og designer Thomas Pedersen, der skulle hjælpe dem videre med det nye produkt, havde de et klart billede af, hvad de ville: De ønskede at adoptere de bedste features fra formgivning i traditionel plast, træ og finér med den designmæssige frihed, som materialet PUR byder på. Stolen skulle bidrage med noget nyt i relation til udtryk, design og siddekomfort - og resultatet blev The BEAT Chair – stolen, der udstråler personlighed i sit genkendelige, organiske formsprog.

undefined

Designfrihed og funktionalitet

Tinby støber sæde og ryg til The BEAT Chair i en fleksibel integralskum – et materiale, der giver stor designfrihed og en lang række brugerrelaterede fordele, bl.a. høj slidstyrke.

The BEAT Chair har opnået godkendelse i henhold til EN1022 og EN16139 L2 ’ekstrem brug’, hvilket indikerer, at stolen er særligt velegnet til brug i for eksempel lufthavne og på hospitaler.

Med PUR er det muligt at opnå en god siddekomfort, der især er en fordel i miljøer, hvor polstrede møbler ikke kan anvendes af slitage- eller hygiejnemæssige årsager. PUR er modstandsdygtigt over for bakterier, er nemt at rengøre – og så former materialet sig blidt efter brugeren. PUR’en er desuden støj- og vibrationsdæmpende, indeholder ikke ftalater eller andre skadelige stoffer, og så lever materialet op til RoHS og REACH-forordningerne. The BEAT Chair er i øvrigt testet til at kunne bære en kropsvægt på op til 200 kg.

undefined

  • Det siger kunden

    “The BEAT Chair er blevet alt det, vi drømte om. Vi stod med et godt dansk design, der skulle produceres i den bedste kvalitet og til den rigtige pris – og vi fik anbefalet Tinby. Vi kom i kontakt med dem, talte samme sprog – både i overført og bogstavelig forstand – så vi indgik hurtigt et udviklingssamarbejde om fremstilling af PUR-sæde og -ryg til The BEAT Chair. I dag står vi med en smuk stol i et fantastisk materiale, der er certificeret til at kunne bruges i rigtig mange typer miljøer, og som vi allerede oplever stor efterspørgsel på. Vores projektarbejde med Tinby strakte sig over en periode, hvor der blev arbejdet omhyggeligt med alle detaljer, og det har uden tvivl lettet processen, at vi har haft en dansk samarbejdspartner, som samtidig rent geografisk er tæt på, og som forstår de kvalitetskrav, vi mødes med. Den forståelse har Tinby.”

     

    Karsten Andersen
    Partner, Savir Design

     

    undefined

     

    Fakta om PUR i
    The BEAT Chair

    • Virker støj- og vibrationsdæmpende
    • Er bakterieresistent og nem at rengøre
    • Former sig blidt efter kroppen
    • Æstetisk lækker overflade
    • Yderst slidstærk 

     

     

    >> Download

    undefined