BasKette

Linekurv til fiskeline i opskummet PUR

Produceret for KetteGear

Outdoor Equipment i PUR

KetteGear er iværksættervirksomheden bag produktet BasKette - en praktisk linekurv til brug ved hav- og fluefiskeri.

Designeren bag produktet ønskede at anvende polyuretanens unikke egenskaber i dette nye outdoor produkt til den aktive fisker, og det er der kommet et praktisk, multifunktionelt design ud af.

undefined

Flyder oven på vandet

BasKette er støbt i opskummet sort polyuretan i en sandwichkonstruktion, der består af en let kerne med en hård, fast skal. Linekurven er støbt i ét stykke i en specialfremstillet aluminiumsform og har fine detaljer som fx indhak til stangholder, logo på sideflade, kegler i bunden - samt huller, så havvandet let drænes ud af kurven.

BasKette flyder ubesværet oven på vandet, og det lette materiale gør desuden linekurven nem at håndtere og transportere. Det samtidigt stærke materiale gør det tilmed muligt at anvende kurven som skammel/ siddemøbel.

undefined

Vejrbestandigt - også i hårdt vejr

Den polyuretan, der er anvendt til fremstilling af BasKette, er vejrbestandig og robust. Overfladen er tæt, og materialet modstandsdygtigt over for bl.a. saltvand. BasKette er yderst slagbestandig og tåler derfor de stød, der kan forekomme ved håndtering af produktet i naturen, nær sten, sand, is og havvand. I produktudviklingsfasen blev der lagt vægt på at skabe et produkt, der tåler selv hårdt vejr.

undefined

  • Det siger kunden

    “Vi var interesserede i polyuretan til BasKette, da vi ledte efter
    et materiale, som var lettere end plast, og som kunne flyde på
    vandet. Vi kontaktede Tinby, da vi vidste, virksomheden havde
    stor erfaring med dette materiale - og så fik vi en konkurrencedygtig
    pris. Produktudvikling går sjældent en slagen, lige
    vej, så i processen havde vi en åben kommunikation og en
    konstruktiv sparring omkring produktet med Tinby. Resultatet
    er et lækkert outdoor produkt med helt unikke egenskaber,
    som ikke hidtil er set ved konkurrerende produkter.”

     

    Rasmus Høtoft Sørensen

     

    Ingeniør og indehaver af KetteGear

     

    undefined

     

    Fakta om PUR'en

    • 180 g/l opskummet PUR
    • Sandwichkonstruktion
    • Kan flyde på havoverfladen
    • Robust og slagstærk
    • Vejrbestandig. Tåler saltvand og frost

     

    Download

     

    undefined