Nyheder

Tinby søger en ny medarbejder!

10. marts 2020

Er du en dygtig, udadvendt og selvstændig bogholder med dansk- og engelskkundskaberne i orden, og har du kvalifikationer indenfor lønbehandling?

Kunne du godt tænke dig at indgå i et energisk, professionelt og dynamisk team? Så er det måske dig, vi søger til Tinbys økonomiafd./reception?

Tinby A/S søger p.t. efter en erfaren og selvkørende Bogholder/Receptionist til hovedkontoret i Søndersø. Du vil få reference til Økonomichefen.

Stillingen er en genbesættelse.

Du bliver en del af et velfungerende team på 3 personer, hvor det gode kollegaskab, høj arbejdsmoral og hjælpsomhed er i højsædet.

Primære opgaver: 

  • Telefonpasning
  • Daglig bogføring
  • Bankafstemning
  • Debitor/Kreditor oprettelser
  • Moms
  • Ansvarlig for løn og gager (klargøring løngrundlag - outsources til ekstern på sigt)
  • Diverse receptionist opgaver

Kvalifikationer: 

  • Erfaring fra lign. stilling
  • Solid erfaring indenfor løn og gager
  • Gerne en uddannelse indenfor økonomi, men erfaring vigtigere
  • Habil bruger af div. IT systemer

Om dig:

  • Du er initiativrig og selvstændig i udførelsen af dit arbejde
  • Du er typen, der tager ansvar og sikrer at tingene bliver gjort - også når/hvis det kræver fleksibilitet
  • Du er detaljeorienteret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt første gang
  • Du er holdspiller og har lysten til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver

IT:

  • Tinby anvender bl.a. MS Office pakken og Navision. Det er ikke et krav, at du har erfaring med Navision, blot du er lærenem ift IT. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med Lessor Payroll samt Time & Attendence.

Sprog:

  • Dansk og engelsk i skrift og tale på forretningsniveau.

Virksomheden tilbyder: 

  • En alsidig stilling i en international virksomhed
  • Tiltrædelse snarest muligt

Om virksomheden:

Tinby blev grundlagt i 1972 og er i dag Skandinaviens førende leverandør af formstøbte emner i massiv, opskummet og fleksibel polyuretan samt kombinationer heraf.

Tinbys emner indgår i mange af hverdagens produkter, fx inden for greentech (bl.a. til produkter i vindmølleindustrien), i medico-produkter, instrumenter, møbler, grafiske maskiner, ventilation, belægninger, vindues- og konstruktionsprofiler, isoleringskapper og kabinetter.

Tinby har moderne produktionsanlæg i Danmark, Polen, Letland og Kina samt salgskontor i USA. Derfor har man mulighed for at levere polyuretan i store dele af verden.

Ansøg her

 

 

 

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.