Nyheder

Fleksibel PUR – materiale med omtanke

11. januar 2018

 

At placere det dyrebareste, man ejer, på et blødt leje af formstøbt, fleksibel PUR kræver tillid til materialer og kemi.

undefined

Men hvad mener vi egentlig, når vi skriver, at polyuretanen i Leanders Matty puslepude lever op til REACH- og RoHs-forordningerne?

Sikkerhed for dig som forbruger

REACH står for ‘Registration, Evaluation, Authorisation of Chemicals’ og er EU’s kemikalielovgivning. Den kaldes den strengeste i verden, reguleringen er stram og sikrer dermed forbrugerne, at de trygt kan anvende færdige produkter, hvori fleksibel polyuretan indgår.

Formålet med lovgivningen er selvsagt at sikre, at de produkter, forbrugerne køber i EU, ikke er skadelige for mennesker og miljø. I henhold til REACH er det industrien, der skal kunne dokumentere, at de råvarer, der anvendes, ikke er til fare for mennesker og miljø. I Danmark er det miljøstyrelsen, der holder øje med, at danske virksomheder ikke importerer materialer, der er skadelige.

RoHS-forordningen sikrer desuden, at råvaren ikke indeholder stoffer, der er uhensigtsmæssige, hvis materialet indgår i produkter med elektronisk udstyr. Det er ikke lige relevant for puslepuden, men kunne fx være det i situationer, hvor råvaren indstøbes med elektroniske dele, fx inden for rehab- og sygehusvæsenet. 

Superbløde produktoverflader

Leanders Matty puslepude er fremstillet i fleksibel PUR, som er en hærdeplast, der egner sig perfekt til babyudstyr, møbeldele samt produkter til brug for rehabilitering. De dele, der kommer i berøring med brugeren, er nemlig særdeles berøringsvenlige og bløde. Overfladerne holder rumtemperatur og føles aldrig kolde, de er nemme at rengøre og tåler daglig slitage.

Designmulighederne i fleksibel PUR er uendelige, ligesom materialet kan indfarves i et væld af moderne farver.

undefinedundefined

 

Har du lyst til at mærke?

Har du lyst til at få en lidt bedre fornemmelse af, hvilken bred palet af materialemuligheder fleksibel PUR tilbyder, så sender vi dig gerne en lille æske med et udvalg af materialeprøver. Kontakt i så fald Emilie Dyreborg på e-mail edy@tinby.dk. Så sender han dig en lille æske, der hos de fleste får idéerne til at boble frem. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

  • Referencer

    Polyuretan findes overalt i dagligdagens produkter.

    Find inspiration i Tinbys cases, hvor du kan læse mere om polyuretanens anvendelsesområder.

     

    Puslepuden Matty - i fleksibelt PUR

    Puslepuden Matty
    - i fleksibel PUR

     

    undefined

     

    PUR til rehabiliterings-sektoren