Nyheder

WindEnergy Hamburg

06. oktober 2016

WindEnergy Hamburg 2016 er vel overstået

Mere end 30.000 besøgende lagde vejen forbi messen og mange fandt ind på Den Danske Pavillon, hvor Tinby udstillede sammen med søsterselskaberne Gibo A/S og AB Brdr. Bourghardt.

undefined

Altid en plastløsning indenfor gruppen

Vore medarbejdere på standen fik lejlighed til at præsentere de  mange muligheder, SP Group har at byde på. Mere end en fjerdedel af SP Groups samlede salg, der markedsføres i mere end 75 lande, går i dag til vindmølleindustrien.

Polyuretan, telene eller vaccumformning

Materialer som polyuretan (Tinby’s kernekompetence) og telene (som er Brdr. Bourghardts speciale) byder på et væld af kundespecifikke muligheder for brug i vindmølledele, ligesom vaccumformning af termoformede plastemner, som Gibo A/S leverer, er en spændende teknologi, der allerede er velkendt indenfor vindmølleindustrien.

Nye og kendte samarbejdspartnere

På messen fik vi lejlighed til at møde både nye og kendte samarbejdspartnere, ligesom vi fik hilst på mange andre aktører indenfor vindmøllebranchen, hvor der rører sig rigtig mange spændende ting.

Tak til jer der lagde vejen forbi. Vi håber, at også I havde en udbytterig messe.

På gensyn 25.-28. september 2018

Hvis I ikke nåede messen i år, får I chancen igen den 25.-28. september 2018, hvor Tinby atter vil være at finde Den Danske Pavillon.

undefined