Nyheder

Tinby-direktør overrækker anerkendelse til nyuddannet plastmager

07. juni 2016

Administrerende direktør hos Tinby A/S, Torben Nielsen, kunne i kraft af sin post som formand for PUR-sektionen i Plastindustrien overrække ’PUR-prisen’ til plastmager Mads Vile Juul. Det skete den 21. maj under PUR-sektionens årsmøde.

undefined
Stort til lykke til Mads Vile Juul med Plastindustriens PUR-pris. Håndtryk til Mads fra Torben Nielse, der er formand for PUR-sektionen i Plastindustrien, for et flot stykke arbejde for PUR

PUR-prisen gives til en person, der yder en ekstraordinær indsats for arbejdet med PUR-materialer. Plastmager Mads Vile Juul vandt prisen, fordi han gennem sit uddannelsesforløb har arbejdet seriøst og intensivt med sin uddannelse, herunder med hovedfaget PUR. Han bestod svendeprøven med flotte karakterer og udløste i øvrigt helt ekstraordinært en velfortjent sølvmedalje. Som en del af prisen var Mads Vile Juul inviteret med på PUR-sektionens fællesrejse til UTECH Europe i Maastricht.

Plastmageruddannelsen tager 2½ år og består af både en praktisk og teoretisk del, hvor de studerende lærer at arbejde med forskellige typer af plast, produktionsteknikker og –maskiner, plastteknologi, udvikling og kvalitetskontrol.

undefined
Allan på billedet herover er plastmager hos Tinby A/S, hvor Torben Nielsen, der er formand for PUR-sektionen hos Plastindustiren, er direktør til daglig. Allan har været gennem den samme uddannelse som Mads Vile Juul.

I Tinby A/S – såvel som i SP Groups øvrige virksomheder – er en stor del af de medarbejdere, der til dagligt arbejder med støbning af polyuretan og plastprodukter, faguddannede plastmagere og besidder en stor specialistviden om bl.a. polyuretan.

  • PUR sektionen

    undefined