Nyheder

PUR for de nørdede

25. oktober 2016

PUR for de nørdede – test din viden 

Vidste du

  • At Polyuretan (PUR) er et celleplast-materiale, der kan bruges til alt fra isolering til kabinetter, møbler og legetøj.

  • At PUR er en fællesbetegnelse for den gruppe af celleplast-materialer, der er karakteristisk ved at indeholde urethanbindinger.

  • At PUR fremstilles ved reaktion mellem isocyanater (MDI og/eller TDI) og polyol.

  • At PUR mest forekommer som hærdeplast (en- to- eller tre- komponent), men også findes som en termoplastisk udgave, der kaldes TPU.

  • At PUR, i modsætning til de fleste andre plastmaterialer,  kan fremstilles med meget store variationer i både massefylde og stivhed, hvilket afspejles bla. af de mange anvendelsesområder hvor PUR indgår.

 

" Urethanreaktionen var velkendt allerede fra midten af det 19. århundrede. Således var isosyanater som stofgruppe kendt fra 1849. Udviklingsarbejdet til et industrielt produkt blev dog først sat i gang i 1937, da Dr. Otto Bayer og hans kollegaer i Tyskland udviklede polyisocyanat-polyadditions processen, der er grundlaget for den kommercielle fremstilling af materialet.

 

Der skelnes mellem to hovedgrupper:

  • Stift polyuretan
  • Fleksibel polyuretan

Stift polyuretan-celleplast er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der findes. Det anvendes inden for fjernvarmesektoren til isolering af fjernvarmerør, i byggesektoren som sandwichpaneler og isolering af fx varmtvandsbeholdere og i køle/frysesektoren som isolering af køle- og fryseskabe.

Fleksibelt skum anvendes bla. til produktion af madrasser, puder, sæder og hynder til møbelsektoren, samt til en række tekniske artikler.

PUR kombineres ofte med andre materialer til fremstilling af en lang række forskellige produkter.

 

  • Vil du vide mere om polyuretan og vores øvrige løsninger?

    Vi har materialet, den tekniske knowhow og produktions-faciliteterne. Kontakt Tinby for yderligere information om polyuretan og de løsninger, vi tilbyder:

    Michael V. Therkelsen

    undefined

    E-mail mvt@tinby.dk 
    Tlf. + 45 51182639