Nyheder

Prototypeform-koncept

16. december 2015

Har du hørt om vores unikke prototypeform-koncept?

Tinby’s prototypeform-koncept er unikt og fleksibelt. Det betyder, at vi selv fremstiller prototypeforme, således at vores kunder kan få støbt og modtage prøver på deres produkt, før de investerer i dyre forme. 

Der kan støbes mellem 5 og 20 emner i en prototypeform - herefter må den kasseres, og kunden må få fremstillet aluminiumsforme til fremtidig produktion. 

Fra idé til produkt - hurtigt og billigst

Når vi udvikler formværktøjer for en kunde, har vi en tæt og direkte kontakt med kunden gennem hele forløbet. På den måde sikrer vi en direkte kommunikation og derved en minimering af fejl. Dermed bliver vejen fra idé til færdigt produkt sikker, kortere og billigere med fremstilling af prototypeværktøjer. 

Specialister fremstiller formene

Vi beskæftiger naturligvis uddannede specialister med stor ekspertise, der både kan klargøre kundens egne forme og designe samt fremstille prototypeforme. Er der tale om mere avancerede forme, får vi dem produceret hos eksterne værktøjsproducenter.

Tinby har netop indkøbt avancerede 3D-scannere, således at kundens prototypemodel kan overføres til 3D-CAD og -CAM. På den måde kan vi altid skabe det værktøj, der skal til.

Hos Tinby A/S står vi altid klar med rådgivning i forbindelse med opstart af nye prototypeforme. Kontakt os for yderligere information.

Prototype formkoncept

Billedet herover viser en aluminiumsform, der benyttes til støbning af polyuretan emner for staldventilation

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.